Har du modet? Jeg kan hjælpe dig!
Øvelokalet
God formidling handler ikke om talent.
Det handler om træning.
Ingen af de store talere eller skuespillere har undgået øvelokalet. Det er her, arbejdet foregår – i gentagelsen, i justeringen og i modet til at undersøge, hvad der virker.
I mine forløb arbejder vi praktisk og konkret med din kommunikation. Vi tager udgangspunkt i de situationer, du faktisk står i: præsentationer, møder, oplæg eller samtaler, hvor noget er på spil.
Jeg anvender metoder fra scenekunstens verden, men altid oversat til din virkelighed. Arbejdet foregår i et trygt og fokuseret rum, hvor der er plads til at prøve, fejle, justere og finde frem til det udtryk, der føles rigtigt for dig.
Øvelokalet er ikke et sted, hvor du skal præstere.
Det er et sted, hvor du udvikler dig.
Nedenfor kan du læse mere om, hvad vi blandt andet arbejder med i et forløb hos mig.
Det får du ud af det
Jeg har fokus på
Screening
Vi starter altid med at finde ud af, hvor du er lige nu.
Hvad er din største udfordring? Hvor ligger din styrke? Og hvordan griber du dine præsentationer eller fremlæggelser an i dag?
Vi tager altid udgangspunkt i dit eget materiale og din virkelighed.
Forberedelse
Hvordan forbereder du dig i dag?
Du får nye greb og værktøjer, der hjælper dig med at holde fokus det rigtige sted.
En god og bevidst forberedelse skaber frihed, når du står der.
Indlæring
Vi arbejder med teknikker til indlæring, som udspringer af mine mange års erfaring fra scenekunst, tv og film.
Her har vi også fokus på mindset: hvordan du tænker om din opgave – og om dig selv – når du skal formidle.
Stemme
Stemme og artikulation er afgørende for en levende og troværdig fremførsel.
Du lærer at bruge og styre din stemme, så den understøtter dit budskab og skaber forbindelse til dit indhold.
Vi arbejder også med pauser og historiefortælling – og med at fastholde publikums opmærksomhed.
Fysik
Din fysiske fremtoning spiller en central rolle, når du formidler.
Du bliver bevidst om dit kropssprog og dine virkemidler og oplever større ro og selvtillid, når du står foran kolleger, kunder eller medarbejdere.
Evaluering - Refleksion
Vi evaluerer din udvikling og sætter nye mål.
Du lærer at reflektere over din egen formidling – både det, der virker, og det, der kan justeres – så du kan tage næste skridt med bevidsthed og retning.